logo_DA.jpg

Pulje til oplysning og debat om fædreorlov

Puljen er en del af Aktion fars orlov, der støtter, at flere fædre tager orlov. Bag aktionen med sloganet, ”Orlov tag det som en mand”,  står ligestillingsministeren, erhvervsministeren, faglige organisationer og en række af landets virksomheder.

 

Puljen administreres af Dansk Folkeoplysnings Samråd og er på 1 mio. kr. 

Deadline for ansøgninger er torsdag den 1. november 2018, kl.23.59.

Formål og baggrund
Der er som led i satspuljeaftalen for 2017 afsat 1,0 mio. kr. til en ansøgningspulje til oplysning og debatskabende aktiviteter om fædres orlov. Satspuljebevillingen hører under ligestillingsministerens område og er givet som et led i en samlet indsats for at få en mere ligelig fordeling af forældreorloven mellem mor og far, ved at flere fædre tager mere orlov.

Formålet med puljen er at give tilskud til aktiviteter, der skaber debat om fædres brug af orlov, og styrke oplysningen til særligt mænd om deres muligheder og rettigheder i forbindelse med orlov. Det skal bidrage til at fremme en mere ligelig fordeling af orloven mellem kvinder og mænd og dermed på længere sigt fremme ligestillingen generelt.

Puljen skal have et særligt fokus på projekter og aktiviteter i forhold til de grupper, brancher og dele af landet mv., hvor mænd holder mindst orlov.

Undersøgelser viser, at omkring 40 procent mænd har holdt mindre orlov, end de gerne ville. Samtidig er der en tendens til, at fædre i stigende grad prioriterer tid med deres børn, og at også mænd i stigende grad efterspørger en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Der er mange forskellige grunde til, at fædre undlader at tage orlov, noget handler om økonomi, men en del handler om kultur både på arbejdspladsen og i familien. Endvidere peger undersøgelser på, at nogle mænd mangler viden om deres rettigheder.

Brugen af orlov er særlig lille blandt mænd med kort eller ingen uddannelse, lav indkomst, i mandedominerede brancher og manuelle jobs. Det fremgår af en opgørelse hos LO fra 2016, at akademiker-fædre i 2013 tog næsten dobbelt så meget orlov som mænd i håndværks- og industrifag. Fædrenes indtægt har også stor betydning for, hvor meget orlov de holder. Jo mere de tjener, jo mere orlov holder de. Derudover er der store geografiske forskelle på, hvor meget orlov fædre tager. Fædre bosat i de store byer holder generelt længere orlov. For eksempel holder fædre i hovedstadsområdet 31,2 pct. længere orlov end fædre i resten af landet.

Der er i dag fleksible rammer for, at familierne kan fordele orloven, så det passer til deres behov og familie. Det ønsker regeringen at fastholde. Undersøgelser viser, at børn med involverede fædre klarer sig bedre i skolen og har bedre sociale kompetencer. Samtidig har fædres orlov positive effekter for mødres indkomst og arbejdsmarkedsdeltagelse. Endelig så oplever flere virksomheder, at gode rammer for fædres orlov bidrager til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Fædres orlov er altså på mange måder godt for både fædre, børn, mødre, virksomhederne og ligestillingen generelt.

Der er derfor behov for at sætte fokus på fædres brug af orlov, oplyse om regler og rettigheder og gevinsterne ved at fædre tager orlov, for derigennem at fremme en kultur, så både fædres og mødres brug af orlov er en naturlig del af det at blive forældre.

Målgruppe
Aktiviteter mv. skal primært være rettet mod mænd i brancher, hvor fædre på nuværende tidspunkt ikke anvender og udnytter deres muligheder for orlov. Det er fx:

  • Ingen, kort eller mellemlang uddannelsesbaggrund
  • Mandedominerede brancher såsom håndværks- og industrifag
  • Andre forhold som ansøger sandsynliggør som relevante

Sekundært iværksættes der aktiviteter rettet mod mændenes omgivelser, herunder (kommende) mødre, bedsteforældre m.m. for at skubbe på en bred bevægelse, hvor det er lige så naturligt for far som mor at tage orlov.

Hvem kan søge?
Virksomheder, faglige organisationer, brancheorganisationer, folkeoplysende foreninger, klubber, voksenuddannelsesinstitutioner, kommuner (fx sundhedsplejersker eller lign.) m.fl. kan søge puljen. Krav til ansøgere er, at der er en organisering hos ansøgerne og et CVR nummer. Enkeltpersoner kan ikke ansøge.

Der kan søges midler til enkeltstående eller flere sammenhængende lokale og landsdækkende aktiviteter.

Landsorganisationer, regionale organiseringer og lign. kan søge på vegne af flere lokale enheder og således varetage administration og koordinering af en række enkeltstående eller sammenhængende aktiviteter.

Ansøgningsfrist
Der vil være én ansøgningsrunde. Ansøgningsformular findes her på puljens hjemmeside og kan
udfyldes fra 20. september 2018. Ansøgningsfristen er den 1.november 2018, kl. 23.59.

Afviklingsperiode
De støttede projekter/ aktiviteter skal afvikles i perioden fra tilsagnsbrevet modtages primo januar 2019 til den 1. maj 2020.
Indsendelse af regnskab og afrapportering skal ske inden den 1.august 2020.

Udbetaling af tilskud
Der udbetales 50% af bevillingen i januar 2019. Anden halvdel udbetales efter godkendt
regnskabsaflæggelse og korrigeres evt. ift. forbruget.

Hvor meget kan der søges:
Der kan minimum søges 15.000 kr. og max. 200.000 kr. 

Tilskudsberettigede udgifter
• Udgifter til aflønning af projektmedarbejdere. Lønniveauet må ikke være højere end det,
der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Ansøgningen skal
indeholde oplysning om stillingskategori, antal timer og timeløn for alle medarbejdere,
som lønnes af projektmidleme. Budgenerede lønudgifter skal indeholde udgifter til
feriebetaling og feriepengeforpligtelser.
• Udgifter til projektledelse skal stå i rimeligt forhold til aktivitetens omfang og bør som
hovedregel ikke udgøre mere end 50 % af bevillingen. Herudover kan tillægges udgifter til
oplægsholdere og andre, der er direkte involveret i aktivitetens udførelse.
• Udgifter til honorar til foredragsholdere og lign. Et honorar kan normalt ikke overstige
15.000 kr., og der gives ikke honorar til ansøgers egen medvirken.
• Udgifter til offentlig transport.
• Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km. (1,94 kr.
pr. km i 2018). Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
• Udgifter til nødvendig overnatning
• Udgifter til leje af lokaler.
• Udgifter til lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.
• Revisionsudgifter (kun for projekter over 100.000).
• Udgifter til leje af apparater, udstyr og lign.
• Relevante udgifter for gennemførelsen af projekter/ aktiviteter, der ikke er indeholdt i
ovenstående poster. Udgiften skal specificeres i budgettet
• Der kan ikke ydes tilskud, som er større end aktivitetens eller projektets faktiske
nettoudgifter, og tilskud må kun anvendes til de formål, som fremgår af bevillingsbrevet
• Puljemidleme kan tildeles både enkeltstående og gentagende aktiviteter.

Der kan ikke søges til:
- Aktiviteter i og rejser til udlandet.
- Anskaffelse af apparater, udstyr og lign.
- Anskaffelse af fast ejendom.
- Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).
- Dækning af underskud.
- Enkeltpersoners underhold.
- Valgkampsaktiviteter, partipolitisk agitation, religiøs forkyndelse eller aktiviteter med
antidemokratisk formål.
- Administrativt overhead.
- Profitgenererende projekter/ aktiviteter.
- Faglig efteruddannelse af personer med specialiseret viden indenfor puljens
formålsområde.

Vurderingskriterier:
For den samlede bevilling skal sikres:
• Generel geografisk spredning, herunder prioritering af de dele af landet, hvor mænd
holder mindst orlov.
• Spredning i forhold til brancher, herunder prioritering af de brancher, hvor mænd holder
mindst orlov.
• Indholdsmæssigt kan der både være tiltag til oplysning om fædres muligheder og
rettigheder i forbindelse med orlov, men det er vigtigt, at der også fremmes debat og
refleksion om fædres brug af orlov, og derved skabes en refleksion hos modtagerne.
• Det tillægges værdi, at aktiviteterne når en bred kreds af mænd og/ eller kvinder
• Ved større bevillinger vil der blive lagt vægt på, at der fremgår overvejelser om forankring af aktiviteten efter projektets ophør.

De enkelte ansøgninger vurderes herudover ud fra:
• Sammenhængen mellem mål, aktivitet/projekt og budget skal klart fremgå af
ansøgningen.
• Ansøgningen skal indeholde en konkret beskrivelse af projektets aktivitet-/er
(slutprodukt) og argumenterede overvejelser om, hvordan dette valg af aktivitet, er
velegnet til at imødekomme puljens formål.
• Ansøgningen skal indeholde begrundede overvejelser om, hvordan aktiviteten/projektet
bedst formidles til de valgte målgrupper.

Krav til budget, regnskabsaflæggelse og afrapportering:
• Ligestillingsafdelingens budget- og regnskabsskabelon skal anvendes ved ansøgning samt
ved regnskabsaflæggelse. Skabelonen lægges tilgængelig for ansøgere her på hjemmesiden sammen med ansøgningsskemaet.
• I henhold til Bekendtgørelse om puljemidler fra Ligestillingsafdelingen stilles der ved
projektafslutning krav om:
- For tilskud under 100.000 kr.: Indsendelse af regnskab og afrapportering. Der
stilles ikke krav om revision eller indsendelse af bilag.
- For tilskud over 100.000 kr.: Indsendelse af revideret regnskab og afrapportering.
Ansøgere kan søge om midler til dækning af revisionsomkostninger.
• Afrapponeringen fra projekterne holdes på et håndterbart og overskueligt niveau fx afkrydsning, oplysning om antal deltagere mv. Der udarbejdes en rapportskabelon, som alle projekter skal anvende. Rapportskabelonen vil også være tilgængelig her på hjemmesiden.

Ansøgningsskema og budgetskabelon

OBS: Du må ikke kopiere tekst fra en Word-fil ind i ansøgningsskemaet. Så virker skemaet ikke!
Hvis du har lavet en kladde i Word, så gem det som en txt-fil (Notepad) og kopier teksten herfra.